Orientering om havn og klublokaler april 2017

5. april 2017 20:23 , af Peder Mousten

Jeppe og Jens deltog i SU møde med havnebestyrelsen torsdag d. 30 marts. Her blev flere årsager til byggeriets fordyrelse debateret. De store poster var udskiftning af sydhusets tagkonstruktioner p.ga. kontruktionsfejl som har givet skimmel, samt en underprojekteret og mangelfuld stabilitet i dykkerhuset. Det har givet en ekstra omkostning på ca. 1,2 mio kr.

Havnen har ikke likviditet til at påtage sig ekstra omkostninger for at færdiggøre byggeriet. Michael Ring fra sejlklubben foreslog en model, svarende den der blev brugt i vinterbadernes hvide villa, således at der ydes likviditetstilskud til havnen fra de enkelte klubber - mod at få reduceret fremtidige vedligeholdelsesomkostninger. Jens VKKK modtager og sammenfatter klubbernes betalingsoplæg, dette forlægges klubberne i SU inden det fremsendes til havnebestyrelsen. Pga. økonomien kan opførelse af altaner for os og sejlklubben blive udsat.

Havnen har nu åbnet for vandet så kajakkerne kan vaskes, benyt de gule slanger. Der er åbnet for bruserne i havnens toiletter, adgangskode 5080.

Husk at indtaste dine ture på den trykfølsomme panel PC i trærammen på væggen i kajakmagasinet. Der er instruktioner på nederste højre del af eltavlerne, ved siden af PC'en.

Søspejderne er villig til at stille deres lokaler til rådighed for vores begynderkurser, dog er der et par dage hvor de selv skal bruge det. Endvidere er der med havnen aftalt at de monterer låse i dørene på vores kommende klubhus, så vi kan få adgang med klubnøglen. Der vil så blive ryddet lidt op i henstående byggematerialer så vi kan bruge det kommende ergometerlokale mod øst i stueetagen. Herfra er der en dør ind til søspejderne så vi midlertidig kan bruge deres køkken og toilet, det er planen at rummet indrettes med bord, stole og reoler, samt midlertidig belysning.

Bestyrelsen VKKK