Vedbæk Kajakklub er en klub for alle, der vil bidrage til et aktivt klubliv omkring glæden ved kajaksport.
Vi er et klubfællesskab både for medlemmer, der ønsker at dyrke kajakroning for motion og naturoplevelser, og for medlemmer, der også har sportslige ambitioner for konkurrenceroning.
Vi fremmer kajakroning med udgangspunkt i, at sikkerhed og fornuft er forudsætningen for en sund kajaksport. Klubben er aktiv i Vedbæk Havn og er en attraktiv klub for havnens opland.
Vision
Vedbæk Kajakklub vil være en sportslig markant klub i Vedbæk Havn, der er åben for alle der ønsker at dyrke kajakroning og dermed yde et vigtigt bidrag til vandsportskultur og fritidsaktiviteter ved Øresund.
Vedbæk Kajakklub eksisterer på et økonomisk bæredygtigt grundlag baseret på medlemskontingenter, sponsorer og andre samarbejdspartnere.
Vedbæk Kajakklub vil være en klub der kan tilbyde gode faciliteter og tidssvarende udstyr som ramme for aktive medlemmers fællesskab.
Aktiviteter
Vi vil have tur- motions- og konkurrenceaktiviteter med plads til både sportslige udfordringer for det enkelte medlem og for socialt samvær, motion og naturoplevelser.
Vi vil tilbyde aktiviteter og faciliteter, som kan tiltrække flere aktive og ambitiøse kajakroere, som kan bistå med at udvikle klubben og uddanne nye medlemmer.