5 kajakker fra DTU-kajak

23. april 2019 10:24 , af John Hyttel

Nye Kajakker

Som en del af aftalen om at integrere DTU-kajak i VKKK har klubben i torsdag den 18. april modtaget 5 plastkajakker fra DTU-kajak.

 

Kajak type 

Kajaknavn

Plads nr

Venture Easky 15, low volume

DTU 1

D01

Venture Easky 15, high volume

DTU 2

D02

Étain Valley

DTU 3

D03

Zegul Arrow Play, Medium volume, PE

DTU 4

D04

P&H Capella

DTU 5

A05

 

Venture Easky

Easky 15 LV er en kompakt og super velsejlende havkajak. Den er perfekt til mindre og mellemstore personer eller den lidt større person, der bare gerne vil have en kompakt og ikke for bred havkajak. Den er kan også bruges til at fiske fra og er faktisk forberedt til eftermontering af op til 3 fiskestangsholdere. Den har knækspant skrogfacon med skarpe, slanke ender. Det giver et fint glid gennem vandet, og samtidigt kan du styre/dreje kajakken ved at kante den ned på siderne. Det gør det muligt at ro havkajakken uden ror selv under lidt vanskeligere vejrforhold. Ud over gode sejlegenskaber er der gjort meget ud af siddekomforten. Cockpittet er langt, hvilket gør det nemt at stige ind og ud af kajakken. Sæde, rygstøtte og lårstøtter er polstrede og giver rigtig god kontakt til havkajakken. Rygstøtten indstilles nemt, mens du sidder i kajakken. Easky 15 LV er standard udstyret med en justerbar finne, som gør det nemt at ro lige ud.  Det omfattende udstyr inkluderer bl.a.: Dæksliner, dækselastikker, bærehåndtag, vandtætte pakkerum i begge ender, justerbar finne, låsebeslag, pagajholder, forberedt til fiskestangsholder, justerbare lårstøtter, justerbar rygstøtte, justerbare fodstøtter m.m. Længde: 460 cm, bredde 56 cm, vægt 22 kg, cockpit indvendigt 46 x 86 cm, max. last ca. 130 kg. Easky 15 LV fås også i en lidt større udgave (Easky 15 HV), der er lidt længere og bredere og dermed også mere stabil. Easky 15 er især velegnet til mellemstore og større personer, der gerne vil have en lidt mere stabil havkajak.

Étain Valley

Valley Etain RM er en perfekt havkajak i plastik til langtursbrug. Den har en langt vandlinje, som giver dem godt glid med en god tophastig.

Etain funger dog samtidigt let og skarp, når den ikke er pakket tungt op til lange ture. Bund har en flad v-form, med en markeret køl og spring, giver kajakken en rigtig god retningsstabilitet og samtidigt en god stabilitet og manøvre dygtighed.

Du vil helt sikkert finde store glæde med denne kajak, hvad enden du er begynder eller erfarne padler. Selv når den er lastet forbliver den forudsigelig og let at håndteringen.

Etain er en vider bygning på den legendariske Nordkapp design helt tilbage fra 1975. Etain er dog blevet gjort lettet at bruge som allround kajak, så du nu med den samme kajak både kan tage på langetur og give den gas på bølgerne uden oppakning. De helt gamle modeller Nordkapp var udelukkende tænkt og designet til længer ekspeditioner.

Etain kommer i to størrelser, for at få optimal udbytte af kajakken er det vigtigt du vælger den rigtig størrelse i forhold til din vægt.

Materiale 3 lags plast, Længde: 536 cm, Bredde: 54,5 cm, Dybde: 33,5 cm, Cockpit: 87 x 47 cm, Person vægt 85-135 kg, Vægt: 26,5 kg

 Zegul Arrow Play, Medium volume, PE

Arrow Play er en utrolig populær kajak, da den kan en hel del. Med den korte vandlinie og flade bund, kan du surfe på en bølge, vende lynhurtigt og sammen med den markante knækspant kan du kante og styre kajakken meget let, og så er den rigtig nem at lave rul i. Perfekt til dagsture med mulighed for leg også.

Denne er lavet i 3 lags polyæthylen også kaldet sandwich konstruktion, og dette er den bedste måde, man kan lave en plast kajak på, kontra 1 lags plast, der bliver tungt og ikke har samme stivhed i konstruktionen.

Arrow Play har ekstra god opdrift og volumen forskibs, for at forhindre, at stævnen dykker, når du er ude og surfe i bølger.

Kajakken er af polyethylen plast i modsætning til vores anden Zegul Arrow Play (Svenskeren), som er en glasfiberkajak

P&H Capella

Denne kajak er af same type som vores 3 capellaer: Delfinen, Guldbrasen  og Stenbideren.

Reparation

DTU 2 skal have justeret wiren til finnen, men man kan sagtens ro i den med finnen oppe. Finnen sidder fast nedsænket i DTU 3, så den må først benyttes efter reparation.

 

God fornøjelse med de nytilkomne kajakker.